BOPA's grundlæggere BOPA's grundlæggere
EUROPA 1914 - 1939

WWl - mellemkrigstid - optakten til WWll


1. Verdenskrig

en oversigt med vægten på Europa

  • WW I
  • Rusland
  • Versailles freden
  • Karak-teristik
  • Facts
  • Årsag
  • Anledning
  • De neutrale lande
  • Verdenskrig
  • Afslutningen

*1. verdenskrig var det moderne industrisamfunds krig.

Krigsmateriel var en industrivare, og nye våben så dagens lys bl.a. maskingeværer, morterer, flammekastere og giftgas. Transport af materiel og mandskab til fronten kunne nu ske hurtigt og effektivt med jernbaner. Massehære opstod som konsekvens af almindelig værnepligt og national selvhævdelse, og de nye våben gjorde hver eneste soldat mere effektiv end nogen sinde før.

Krig skulle føres på en anden måde end tidligere netop fordi forudsætningerne var ændrede. Men den militære strategi byggede alligevel på at konfrontere fjendens front, - og resultatet udeblev da heller ikke: En opslidende skyttegravskrig som stivnede.

Det var imidlertid ikke ved fronten at krigen blev vundet eller tabt. Afgørende for sejren var forsyninger, nyt mandskab og yderligere produktion. Krigen blev total, og derfor blev den afgjort andre steder end ved fronten.

Det betød også at militærfolk og politiske grupperinger i de besejrede lande som Tyskland og Østrig-Ungarn kunne hævde at krigen slet ikke var tabt. Krigsmagten var jo intakt. Det var politikerne som havde overgivet sig og dermed svigtet.

Periode
28. juli 1914 – 11. november 1918
 
Parter Ententemagterne:
(de allierede):

Centralmagterne:

Frankrig
Belgien
Zar-Rusland (udtrådte efter oktoberrevolutionen i 1917)
Det britiske imperium
Rumænien (fra 1916)
Montenegro (indtil 1916)
Italien (erklærede Østrig-Ungarn krig i 1915, Tyskland i 1916)
Grækenland (fra 1917)
USA (fra 1917)

Østrig-Ungarn
Det tyske Kejserrige
Det osmanniske Rige (Tyrkiet)
Bulgarien
Tab
Militære døde: 5.525.000 4.386.000
Militære sårede: 12.831.500 8.388.000
Militære savnet: 4.121.000 3.629.000
Resultat  Ententemagternes sejr
Konsekvens  Opløsningen af Det tyske Kejserrige, Zar-Rusland, Det osmanniske Rige og Østrig-Ungarn.
Ændrede grænser i hele Europa og oprettelse af nye stater i Øst- og Centraleuropa samt Finland i Skandinavien.

De europæiske stormagter som stod over for hinanden i 1914, havde allerede fra tiden før 1870 arvet modsætninger af økonomisk, national, sproglig, militær og dynastisk art. *
Europa 1914

 

Alle forventede det værste af de andre, krigen syntes uundgåelig. Imperialisme og militarisme havde skylden for den første verdenskrig hvor lande som Rusland, Tyskland og Østrig-Ungarn var interesseret i forandring af de eksisterende magtforhold ved hjælp af krig. Og da statsmagten i disse lande var koncentreret hos en lille herskende klasse, kunne krigen erklæres uden større besvær.

De centrale årsager til krigen kan i forkortet form opgøres til:

  • Modsætningsforholdet mellem Tyskland og Frankrig
  • Tysklands bestræbelser på at blive en verdensmagt
  • Tysk-engelsk konkurrence tilspidset i kaprustningen til søs
  • Modsætninger med relation til Balkan og Tyrkiet
  • Det spændte forhold mellem Østrig-Ungarn og Rusland.

Modsætningerne medførte at de forskellige stormagter indgik forbund og aftaler hvorved to store grupper kom til at stå over for hinanden, Ententen og Centralmagterne.

Den 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske tronfølger *ærkehertug Frans Ferdinand og hans gemalinde Sophie myrdet ved et revolverattentat i Sarajevo udført af en serbisk student som konsekvens af den nationale utilfredshed med Østrig-Ungarns herredømme på Balkan.

*
Østrig-Ungarn 1914

Det gav Østrig-Ungarn mulighed for at stille endnu større krav til Serbien, og efter en diplomatisk krise som ikke skal gennemgås her, erklærede Østrig-Ungarn den 28. juli 1914 Serbien krig.

Imidlertid kunne det medføre at Rusland ville mobilisere, og derfor søgte Østrig-Ungarn støtte hos Tyskland. Og ganske rigtigt begyndte Rusland at mobilisere som følge af krigserklæringen mod Serbien, så derfor erklærede Tyskland den 1. august Rusland krig.

Den 3. august erklærede Tyskland Frankrig krig på grund af et fransk luftangreb på Nürnberg. Alt tyder dog på at angrebet var udført af tyskerne selv og at den virkelige grund til krigserklæringen var Frankrigs støtte til sin allierede Rusland.

Tyskerne havde da også allerede den 2. august krævet fri passage gennem det neutrale Belgien for tropper og materiel. Det blev afvist.

England var i krig med Tyskland fra midnat mellem den 4. og 5. august som følge af Tysklands krigserklæring og brud på Belgiens neutralitet.

I april 1917 trådte USA ind på Ententemagternes side som følge af Tysklands *uindskrænkede ubådskrig der også ramte civile amerikanske skibe.

I efteråret 1917 indgik Rusland våbenhvile med Tyskland i forbindelse med Oktoberrevolutionen.

De neutrale lande var:

  • Holland
  • Schweiz
  • De skandinaviske lande
    • Danmark
    • Norge
    • Sverige
  • Spanien

Neutraliteten havde forskellig politisk baggrund. For Danmarks vedkommende var her tale om en velvillig neutralitet over for Tyskland, så Danmark spærrede bælterne ved hjælp af miner; Østersøen blev hermed domineret af den tyske flåde.

De neutrale lande tjente godt på den almindelige krigskonjunktur, i Danmark talte man om *Gullaschbaroner. U-bådskrigen medførte dog store tab af skibe og menneskeliv.

1. verdenskrig fik en global karakter fordi de krigsførende lande i Europa var kolonimagter. Frankrig fik militær støtte fra sine kolonier, England både miltær og økonomisk støtte fra de selvstyrende besiddelser (Dominions). Tyskland var afskåret fra sine kolonier.

Det osmanniske Rige omfattede væsentlige områder i Mellemøsten fra Sortehavet til Aden Bugten og Den Persiske Bugt. Ententemagterne havde interesse i at overtage området (hvilket også lykkedes), og de mange konflikter efter 2. verdenskrig har deres udspring i disse politiske og militære resultater.

Japan ønskede at støtte sin allierede England, nok mest for at udvide eget interesseområde i Fjernøsten. Det lykkedes. Man kan sige at angrebet på Pearl Harbour under 2. verdenskrig var længe undervejs og ikke et resultat af et øjebliks indskydelse.

Med USA's indtræden i krigen blev den europæiske krig med den globale udstrækning til en verdenskrig.

1. verdenskrig udviklede sig hurtig til en tofrontskrig for Tysklands vedkommende; mere og mere indtog landet rollen som den belejrede. Det var derfor afgørende at få sluttet fred med Rusland, uanset om det var Zarens eller bolschevikkernes. Men det løste ikke problemet på vestfronten. Ententen kunne forny deres materiel og mandskab efter USA's indtræden i krigen. Så selv om de tyske tropper stod langt inde på fjendens område, var det ikke i sig selv en sejr; og udsigt til sejr var der da heller ikke.

Problemerne blev værre i 1918. Det blev i den tyske ledelse overvejet om forhandlinger om våbenhvile og fred kunne ske med udgangspunkt i at den tyske hær var intakt og ubesejret.

Sådan kom det ikke til at gå.

Den 11. november blev en våbenstilstand underskrevet i *Foch's særtog i *Compiègneskoven. Betingelserne gjorde det klart at Ententemagterne ikke på nogen måde accepterede påstanden om at de tyske tropper var ubesejrede. I korthed var betingelserne at:

  • De tyske tropper skulle trækkes tilbage bag Rhinen
  • Materiellet skulle udleveres
  • Ententens krigsfanger skulle udleveres (men ikke de tyske)
  • Blokaden af Tyskland blev opretholdt.

Det ændrede imidlertid ikke på at den tyske hær var intakt og blev modtaget ved hjemkomsten som vendte de hjem fra strålende sejre.

  • Overblik
  • Tidsliste
  • Freden Brest- Litovsk

Rusland var ledet af et korrupt og despotisk enevoldsstyre med et skrøbeligt bureakrati, en utilstrækkelig industri, elendig infrastruktur og en uvidende uoplyst befolkning. Borgerskabet som langsomt voksede frem i byerne i takt med industrialiseringen, blev den nye økonomiske magt i opposition til den herskende jordbesiddende klasse med zaren i spidsen. Ændringer blev nødvendige når den økonomiske og politiske magt ikke fulgtes ad.

Grundlæggende forblev zarstyret dog uændret, og modsætningerne fortsatte med at vokse.

I foråret 1917 blev situationen så tilspidset at zaren abdicerede, og en provisorisk regering blev dannet af Dumaen. I efteråret tog Bolschevikkerne magten den 7. november 1917, i dag kendt som *Oktoberrevolutionen.

*Lenin var efter revolutionen i 1905 draget i eksil og befandt sig nu i Schweiz hvorfra han rejste gennem Tyskland til Sverige og via Finland til Skt. Petersburg. Rejsen blev mulig fordi den tyske hærledelse havde givet ham fri passage gennem Tyskland med en forventning om at han gennem sit politiske arbejde ville forøge de kaotiske tilstande i Rusland. Håbet blev indfriet, og våbenstilstand blev indgået den 15. december 1917 mellem Sovjetrusland og Tyskland.

 

  • 1904
  • 1905
  • 1906
  • 1907
  • 1914
  • 1917

Den russisk-japanske krig begyndte i februar pga. de to landes imperialistiske ambitioner i Asien. Krigen blev afsluttet i september 1905 med Ruslands nederlag og indrømmelser til Japan, blandt andet kontrollen over Korea.
Internationalt vakte det opsigt at en asiatisk nation som Japan kunne slå et et europæisk land som Rusland (!).

I januar opstod en revolutionslignende situation der efterfølgende er karakteriseret som en optakt til 1917-revolutionen.

22. januar demonstrerede en stor menneskekare i Sankt Petersborg mod zaren pga. de høje fødevarepriser efter den mislykkede krig mod Japan.
Zarens soldater åbnede ild mod folkemassen, mange blev dræbt, og dagen er gået over i historien som 'Den blodige Søndag'. Strejker, bondeoprør og mytteri i hær og flåde blev resultatet med generalstrejke i efteråret organiseret af sovjetten (arbejderrådet) i Sankt Petersborg.

Oprøret blev slået ned, men zaren måtte modvilligt gå med til en begrænset demokratisering af landet ved at tillade valg i 1906 til en rådgivende nationalforsamling, Dumaen.

Valg til Dumaen, Ruslands første rådgivende nationalforsamling.

Finland fik en demokratisk landdag som følge af opstanden i 1905. De finske kvinder var de første kvinder i Europa der fik valgret til en parlamentarisk forsamling.

Flere strejker og oprør.

Dumaen blev indkaldt og hjemsendt flere gange: reel magt fik dumaen dog aldrig.

Ved første verdenskrigs begyndelse garanterede den russiske militære og politiske ledelse at alt var klart. Det var det bare ikke. Manglen på materiel var enorm, transportmulighederne elendige og soldaternes moral dårlig.

Den sociale nød var meget omfattende, strejker forekom ofte.

Februarrevolutionen, som kan karakteriseres som en socialistisk-liberal revolution blev ledet af *Aleksandr Fjodorovitj Kerenskij. Han var imidlertid ikke parat til at slutte fred med Tyskland.

Den 15. marts frasagde zaren sig tronen. Kejserriget var ophørt med at eksistere.

Den 16. april ankom Lenin til *Petrograd.

Oktoberrevolutionen blev konsekvensen på den politiske, økonomiske og miltære håbløse periode efter omvæltningerne i februar. Det kommunistiske Sovjetrusland var en realitet.




Den 3. marts 1918 underskrev *Sovjetrusland en fredsaftale med Det tyske Kejserrige. Tyskland fik opfyldt en lang række af sine krigsmål i øst:
  • Polen, Litauen og *Kurland kom under tysk overhøjhed
  • Letland og Estland blev udskilt fra Rusland
  • Ukraine og Finland blev selvstændige stater hvor Tyskland intervenerede militært
  • Rusland skulle betale krigsskadeerstatning.

Fredsforhandlingerne var begyndt den 15. december 1917; for *Bolschevikkerne var det helt afgørende at afslutte krigen og få fred, hvis statsmagten i Rusland skulle fastholdes. Derfor blev *Dekretet om Freden udstedt meget hurtigt efter magtovertagelsen.

Forhandlingerne brød imidlertid sammen den 10. februar 1918 pga. de uhyrlige tyske krav, men resultatet blev blot en yderligere tysk fremrykning øst og sydøst for våbenstilstandslinjen. Derfor var fredsaftalen den 3. marts langt ringere end den Rusland kunne have opnået nogle uger forinden.

Tyskland slap således af med sin tofrontskrig og kunne nu vende hele sin styrke mod vest.

Ved Versaillesfreden faldt denne fredsaftale bort.

  • Indledning
  • Versailles freden
  • Wilson's 14 punkter
  • Vurdering

Det var nødvendigt for den tyske overkommando at fremtvinge en afgørelse på krigen inden USA's deltagelse for alvor styrkede Ententemagterne. Den tyske generalstabschef Hindenburg og hans generalkvartermester Ludendorff indledte derfor fra marts 1918 en voldsom offensiv på Vestfronten.
Offensiven lykkedes ikke, fjendens front forblev intakt.

Fra august satte Ententemagternes nye fælles øverstkommanderende, general Foch en offensiv ind som tyskerne ikke kunne imødegå. Den tyske militære ledelse krævede derfor at politikerne skulle indlede forhandling om våbenstilstand med udgangspunkt i at den tyske hær stod ubesejret på fjendens territorium.
Det lykkedes ikke. Tyskland måtte acceptere Versaillesfredens meget vidtgående krav. Det tyske Kejserrige blev opløst.

Men det lykkedes den tyske militære ledelse at skabe og fastholde illusionen om den ubesejrede krigsmagt. Dolkestødslegenden som illusionen blev kaldt, blev tysk millitarismes og chauvinismes kæreste kæphest.

Versaillesfreden blev underskrevet den 28. juni 1919 af Ententemagterne (bl.a. Frankrig, Storbritannien, Belgien) på den ene side og Tyskland på den anden side. USA ratificerede aldrig traktaten som konsekvens af at betingelserne fandtes for hårde. I stedet forhandlede USA og Tyskland sig til *Berlin-traktaten i 1921.

Fredsaftalen forpligtede Tyskland til at afskaffe almindelig værnepligt og begrænse militærets størrelse. Desuden blev landet pålagt en krigsskadeerstatning som ansvarlig for krigen. Aftalen indeholdt adskillelige krav herunder væsentlige grænseændringer, i alt afgav Tyskland 13,5% af sit territorium set i forhold til 1914 og omkring syv millioner indbyggere. Alle oversøiske kolonier skulle ligeledes afstås.

Aftalen hvilede i sin grundtanke på den amerikanske præsident Woodrow Wilsons ideer om nationale folks ret til selvbestemmelse. Alligevel blev kimen lagt til fremtidige stridigheder, for Tysklands nye grænser blev lagt i direkte strid med det regionale flertals ønsker: 3 millioner tyskere kom således til at bo i Tjekkoslovakiet og ca. 1,5 million tyskere i Polen.

Versaillesfreden blev således ikke en løsning på de konflikter som havde eksisteret før WWl, men grundlaget for ny national utilfredshed.

Liste over USA's præsident *Woodrow Wilsons fjorten punkter for genopbygingen af Europa efter WWl som han fremlagde dem i sin tale til USAs Kongres den 18. januar 1918.

  1. Åbent førte fredsforhandlinger. Ingen hemmelige aftaler
  2. Frit hav
  3. Fri og lige handel
  4. Nedrustning under garantier
  5. Upartisk ordning af kolonierne med respekt for de indfødte
  6. Tilbagetrækning af alle fremmede tropper i Rusland
  7. Genoprettelsen af belgisk uafhængighed
  8. Alsace-Lorraine skulle blive fransk igen
  9. Italiens grænser skulle trækkes efter nationalitet
  10. Selvstændig udvikling for folkene i Østrig-Ungarn
  11. Frigørelse af de okkuperede områder på Balkan. Serbien skulle have adgang til havet. Grænser skal trækkes efter nationalitet
  12. Selvstændig udvikling for ikke-tyrkere i Tyrkiet
  13. Uafhængighed for Polen med polsk adgang til havet
  14. Oprettelse af Folkeforbundet.

Versaillesfreden stillede krav som den tyske økonomi ikke kunne opfylde. Konsekvensen var økonomisk krak, massearbejdsløshed og fornyet aggression. Men kravene var et resultat af sejrherrenes politik for at værne om egne interesser såvel økonomisk som militært og politisk.

Tyskerne klagede sig, 'Versaillesdiktat' og 'voldsfred' talte man om. Velmenende mennesker i Ententens og de neutrale lande forstod klagen. Men det medførte en fordrejning af det historiske og politiske perspektiv, så Tysklands klare skyld i krigens udbrud blev til at alle var skyldige i udbruddet, og følgelig var Versaillefreden en hensynsløs påtvingelse.

Tysklands ansvar fortonede sig. Vejen blev dermed banet for ny tysk aggression som længe blev opfattet som forståelige krav, - som en kompensation for de uretfærdigheder Tyskland havde lidt pga. Versaillesfreden.

Ved afslutningen på WWl blev politiske modsætninger løst med magt, og dermed opstod nye modsætninger. De politiske og sociale forhold i mellemkrigstiden blev grundlaget for periodens uforsonlighed og diktatur.

 

Forrige side
Afsnittets begyndelse
Næste side
 
 
 

www.modstandskampen.dk