BOPA's grundlæggere BOPA's grundlæggere
BOPA
en modstandsorganisation
under Danmarks besættelse 1940 - 1945


Hvordan kunne det gå så galt?


Udenrigsministeren tilbyder at gå.
Var den førte politik helt forkert, eller havde situationen udviklet sig helt anderledes end forventet? Udenrigsminister P. Munch tilbød på et ministermøde om morgenen den 9. april at trække sig:

"...den politik, Stauning og jeg havde fulgt med det mål ved en ligelig neutralitetspolitik at holde landet uden for krigsbegivenheder, var glippet".

Imidlertid var det en erklæring fremsat af en udenrigsminister og politiker som rent faktisk mente at hans politik ikke var glippet. I hvert fald blev ansvaret for den førte politik også placeret hos statsministeren. Og i øvrigt var det jo lykkedes at holde Danmark uden for krigsbegivenhederne - måske på en anden måde end forventet, men landet var stadig intakt og forskånet for krig!

Udenrigsministeren blev siddende.

Det danske svar
I løbet af dagen udarbejdede Udenrigsministeren og hans embedsmænd en svarnote som blev afleveret til den tyske gesandt.
Tyskernes påstand om ikke at ville antaste landets territoriale integritet og politiske uafhængighed blev lagt til grund for det meget korte og særdeles velformulerede danske svar. For selvfølgelig var Danmarks integritet og uafhængighed antastet. Men ved at holde tyskerne fast på deres egen formulering, var der en mulighed for at få et dansk politisk manøvrerum.
Dette manøvrerum beskrives i den sidste halvdel af noten som kan opstilles i fire forudsætninger for det kommende "samarbejde" med Nazi-Tyskland:

  1. Danmark administreres fortsat af den danske regering
  2. Beslutningen er den danske regerings (og således ikke pålagt af tyskerne)
  3. Henvisningen til "den givne situation" omfatter også den respekt for Danmarks territoriale integritet og politiske uafhængighed som tyskerne selv omtaler
  4. Danmarks neutralitet er krænket, men situationen omtales ikke som en krigstilstand.

Skadevirkningerne ved Tysklands besættelse blev hermed begrænset fordi Danmarks suverænitet således fortsat kunne opretholdes. Landet havde stadig en intakt tredeling af statsmagten: den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Og i forhold til udlandet - og hermed også Tyskland - kunne Danmark fortsat hævde sin neutralitet. I praksis betød det at Danmark kunne undgå at blive draget direkte ind i krigen på tysk side mod de allierede.

Ovenstående er senere beskrevet som henholdsvis suverænitetsfiktionen og neutralitetsfiktionen.

Læseforslag    
9. april 1940   Indholdsfortegnelse
Forrige side
Afsnittets begyndelse
Næste side
 
 
 

modstandskampen.dk