En begynderopgave
Tybring I
[Memoirer fra 1946]

Sabotørerne kører væk!
Brødrene Saxtorph med dæknavnene 'Jørgen Bøgh' og 'Herbert Andersen' kører væk efter sabotagen mod Tybring som ryger i luften kun 100 m bag dem. Tegning af Erik Myrtue til Niels M. Saxtorphs memoirer.
Tegningen er anvendt som forsidevignet på Jørgen Jespersens bog 'Afdeling KK' fra 1993.
(...)
På Willes fødselsdag i 43 - det var en onsdag - mødtes jeg med ham [= Erik] ved Thorvaldsens Museum. Han spurgte, om jeg stadig var lige ivrig efter at få noget 'større' at gøre; jeg havde nemlig ad nauseam [betyder noget i retning af "til overflod"] plaget ham for at få noget med sabotage, mens jeg også sagde god for Leif og Dick.
Ja det ville jeg da gerne. Ja, for Erik havde havde en dejlig nem begynderopgave, ingen vagter, ingen telefon, og nem adgang; det viste sig endda, at vi havde nøgler til huset.
Vi tog først ud til brevstedet i Silkeborggade, hvor jeg fik at vide, at et brev til Christian Olsen hertil ville nå Erik næste morgen. Her fik han et brev der bevirkede at vi begav os ud til Søborg for at se på den virksomhed der viste sig at være min senere personlige arvefjende Tybring. Det var aftalt at vi skulle mødes med en tredie mand derude kl. 17.
Vi var derude lidt før 17 på hjørnet af Vangedevej og Grøntoften, hvor Tybring holdt til i nr. 2. Lidt efter - vi udfyldte ventetiden med at gæste en bager som vi siden var bange for skulle kunne vores signalementer - dukkede 3.- manden op; det var den senere herostratiske berømte Jonathan. [Herostratisk vil sige at have vundet berømmelse af negative grunde].
Vi gik bort til en bænk i Utterslev Mose, hvor Erik - der nu kaldtes J.B, Jørgen Bøgh - trak en plan frem over bygningen, hvor Tybring, der sagdes at fabrikere pejleapparater til u-både, havde værksted i stueetagen og kælderen; vi gennemgik nøje, hvor der fandtes benzol - det var i køkkenet - og hvor der stod maskiner destruendas [som skulle ødelægges], samt hvem der skulle gøre hvad hvornår. Vi skulle anbringe nogle hjemmelavede brandbomber, et par sprængninger og hælde syre i maskinerne og benzol over det hele, samt åbne for gassen for at forstærke virkningen. Jonathan var meget ivrig for at få lov til at tage nogle pick-up'er med sig, men det blev forbudt ham. Efter yderligere at have gjort, hvad vi kunne for at holde ham nede, skiltes vi for at mødes igen næste aften kl. 22 på Bispebjerg Krematorium.
Til denne min første aktion gjorde jeg mig ukendelig ved at optræde i mine gamle uniformsbukser og lumberjacket; men jeg havde ingen cykellygte, så jeg gik op til en historiekammerat den rare italiensvenlige [...] der gav mig en kop the og lånte mig lygten med en bemærkning om at 'nu skulle jeg vel ikke ud og lave sabotage med den'.
Da jeg kom derud, var jeg den første; så kom Jonas [det må være Jonathan] og siden Bøgh. Jonas, der skulle være alene nede i kælderen, fik en pistol, mens jeg til stor sorg ingen fik; den eneste gang jeg ikke har været bevæbnet under aktion.
Bøgh gik først ind med sin nøgle og vinkede os andre til; der var en beboelsesejendom ved siden, i hvis gård vi stillede cyklerne. Bøgh og jeg gik ovenpå; fandt benzolen, lagde brandbomber og spredte benzol med rund hånd. |
 |
Derefter bar vi pejleapparater ned i kælderen, hvor Jonathan havde hældt syre i maskiner og udlagt et bål i et derværende snedkerværksted. Mens Bøgh var derude, skulle jeg tale med ham og stod og hviskeråbte 'Erik' en syv-otte gange uden at få svar, så prøvede jeg med 'J.B' og fik svar med det samme. |
 |
Jonas og jeg skulle 'dryppe' nede i kælderen, men Bøgh skulle det ovenpå. Han var øjensynlig ængstelig for de to begyndere, for da han kom ud for at give en besked, næsten råbte han 'ikke endnu!, ikke endnu!', af frygt for at vi skulle dryppe for tidligt.
Da vi omsider fik dryppet, for vi ud af huset, op på cyklerne og bort!! Vi havde fået at vide, at der var ca. 5 min. forsinkelse på bomben, så vi blev lidt forbavsede, da det sagde 'Bum!!!', da vi var 100 m væk.
"Hvad var det?".
"Det ved jeg ikke, vi vil ikke blandes ind i noget" og så kørte vi videre.
Læs en tilsvarende beskrivelse i de korte erindringer fra 1945/76
Noter fra renskriften 1976 og 1979: |
Wille |
min anden bror, J. William, født 11.05.1919, "Søren Carlsen". |
Brevstedet i Silkeborggade |
et ismejeri, hvor man kunne aflevere og modtage post; man startede med at spørge om noget til 7 øre; efterhånden som de kendte mig af udseende, blev slige kodeord overfødige. Indehaveren var moster til Knud (...), der var farmaceut og skaffede os syre og hjalp med kemikalier. |
Jonathan |
kender jeg kun med dæknavn. Han viste sig senere at være meget glemsom, glemte bl.a. engang en mappe med mit navn i, i Ll. Strandstræde. Deraf de sarkastiske bemærkninger. En anden gang på Tybring II havde han glemt sprængstoffet! |
at 'dryppe' |
tidstændingen var 'æsketænding' med caliumklorat + sukker, hvor man tilsatte svovlsyre. |
|
|
|
næste side |