[Korte erindringer fra julen 1945/1976]

I denne tid [det vil altså sige i tiden omkring sabotagen af skomagerværkstedet] interesserede Dick sig meget for kemikalier og deres anvendelse contra Germanos; især var han meget optaget af kaliumpermanganat tilsat salpetersyre der forbrænder med eksplosiv hast, når det kommer i forbindelse med organisk stof. Han havde afstedkommet en mindre eksplosion i sit værelse der hurtigt fyldtes med klorgiftige fnug. Han ilede bort, lånte en gasmaske hos husvagten [i alle ejendomme var der en husvagt i tilfælde af bormbardementer] og fik slagpladsen nogenlunde i orden, men da han indså at frk Larsen der noget eufemistisk kan betegnes som husalf, ikke ville se med velvilje på en gentagelse, forlagde han eksperimenterne til mit værelse (1976: jeg boede i St. Kongensgade 33, mens Dick boede i samme gade 88). Han forklarede med begejstring, som jeg i øvrigt delte, at når organisk stof - såsom en tysk uniform - kom i berøring med den blanding, ville det eksplodere med et lille knald. Vi iførte os gasmaske og tørklæde og forsøgte med en lille tot vat. Der lød et skrald der måtte kunne høres mile væk, i hvert fald ud på gaden.; men ingen gjorde vrøvl derover.

Omsider havde Bøgh hørt så meget om Dicks kemikalier at han en dag ville have en bøtte af det med sig; men da han gik, tabte han hele baduljen på fortovet. Der lød en syden og brusen, men da asfalten begyndte at ryge af den stærke syre, trak han sig tilbage i god orden, og lod Dick og mig om at feje det boblende og kogende fortov rent for glasskår.