[Memoirer fra 1946]

Leif og Dick var også kommet ind i arbejdet, og den første opgave vi fik som gruppe - nr. 7 - var et skomagerværksted på Vesterfælledvej 84 der havde arbejdet for de lysegrønne på Alsgades skole.

Skomagerværkstedets placering på Vestre Fælledvej med Alsgade nederst på tegningen og Jerichausgade op ad. Inde midt i tegningen står "gård". Teksten på tegningen: x = Værksted / Skravering = anden bebyggelse.

Vi havde aftalt at Dick og jeg skulle udspejde virksomheden den første aften og O.T. og Leif den næste. Både Dick og undertegnede havde fået den ide at gøre os ukendelige ved at påkæde os så iøjnefaldende som muligt; så da Dick ankom i banditkostyume med ridestøvler og cottoncoat med bredt bælte, stak jeg ham ud med gummistøvler og Willes vindjakke.

Vi tilbragte en lang og kedsommelig vagt med at vente på den senere bekendte 'eva' som desværre ikke kunne komme til tiden, men fik dog tilstrækkeligt observeret til at udfærdige en rapport, hvor Dick fremhævede, at 'hvis der var nogen vagt, er der kun een, for flere kan værkstedet næppe rumme'. Men de andres igattagelser bekræftede at der ingen vagt var.

Vi samledes ved Platan biografen og kørte hen og stillede cyklerne i Jerichausgade efter at have flakket lidt rundt (...)

[Korte erindringer fra julen 1945/1976]

Dick kunne ikke eller måtte ikke komme med, så vi var Bøgh, O.T. Leif og jeg. Leif og O.T. skulle ind; Bøgh og jeg skulle på vagt udenfor og var derfor bevæbnet, jeg med en "Standard Electric". Meningen var at Leif skulle slå hul på ruden inde i gården med en kniv og derefter afhaspe vinduet. Det mislykkedes for ham, men han lavede et spektakel, som om han var ved at slå på stortromme. Ole kom ud af gården og meddelte at ruden ikke kunne smadres uden yderligere spektakel; vi andre mente, at det ville være vanskeligt at lave mere larm, end de allerede havde lavet, så de måtte gerne slå ruden helt ud; helst idet en sporvogn kom forbi. På dette tidspunkt kom en mand hen til os og bemærkede:

"Jeg synes også at det er udmærket at der bliver lavet noget mod det skomagerværksted".
Tableau!
"Hvabehva?", sagde Bøgh.
Jo, mente manden, det havde set mærkeligt ud, den måde vi var kommet kørende på.
"Nåh", sagde Bøgh, "men når jeg kommer ind i sådan noget, så holder jeg øjne og mund lukket".
Jo, det mente han også.

Kling, klang, rasle-rasle, klir-klir, sagde det inde i gården; for os lød det som om de var ved at slå ruder itu i hele huset.

"Men", fortsatte Bøgh, "det gør du vist bedst i selskab med mig!"
"Nå, de venter mig ellers med kaffen derhjemme"
"Næh, du må hellere blive her". Manden blev; der var ingen pistol fremme, blot bestemt, men venlig samtale.

Inden den lille mand var kommet hen og havde bevidnet os sin sympati, var der ganske langsomt kørt en patruljevogn forbi; jeg syntes den sagtnede farten, og den var i hvert fald meget længe om at komme forbi.

[Memoirer fra 1946]

Så kom O.T. og Leif rolig gående ud af gården; vi satte os op og kørte væk. Min cykellygte ville ikke brænde, og det var meget spændende, om vi mødte en tilfældig betjent, indtil jeg fik den i orden. Da vi kom forbi værkstedet, så vi en mand stå og se interesseret på den brændende lunte gennem butiksruden, men ved en pludselig stikflamme sprang han mange meter tilbage. Den gik da vi var kommet til Kingosgade. [Korte erindringer fra julen 1945/1976 oplyser at "knaldet kom da vi var udfor Oehlenschlægersgade"].

Men Leif var noget skuffet over at hans første opgave havde været så nem, 'sådan et skide skomagerværksted!' sagde han. Nu efter det hele, fik jeg at vide at den opgave væsentligst blev taget for at vise en 'mæcen', der havde givet besked om værkstedet, hvilken fortræffelig og hurtig organisation BOPA var.

Noter fra renskriften af memoirerne, 27. marts 1979:

Jeg [=Niels M. Saxtorph] ved ikke i hvad forbindelse, men jeg er helt sikker på at der blev anvendt tintråd = pentylstubin = detonerende tændtråd, bl.a. fordi det er eneste gang jeg har mødt en sådan